Garbogaard har haft gang i mange projekter her i sommerferien.

Vi har lavet en ridebane, en parkeringsplads og en dog parkour bane er på tegnebrættet.

Nye kurser i sensommeren er planlagt og sendt ud til "gamle" kursister - der er stadig ledige pladser på agility, dog dancing, lydighed og rally begynder/øvet.

Det er umiddelbart planen at agilitybanen sættes indendørs d. 17/9, hvor det er alt for mørkt at træne efter kl. 21 udendørs.

Det betyder også at hallen først kan bookes med agilityforhindringer fra denne dato - og at træningspladsen ikke længere kan.

Vinterens bookinger er nu godt i gang og Garbogaard har ansøgt om flere DKK godkendte arrangementer - og de fleste ligger allerede på hundeweb.dk.

Vi har ansøgt om og fået godkendt:

  • En HTM konkurrence søndag d. 26/10
  • Et klasse 1 agility stævne lørdag d. 8/11
  • En rally konkurrence mandag d. 1/12 (aftenkonkurrence)

Vi har en ansøgning ude omkring en godkendt LP prøve onsdag d. 22/10 og som forberedelse til det, har vi en uofficiel LP prøve mandag d. 15/9

Søndag d. 16/8 vil Garbogaard være at finde til Skævinge idrætsuge, hvor man kan prøve agilitybanen med sin egen hund og få nogle gode råd, samt se nogle opvisninger.

Så er sommer-sæsonen planlagt med træningsholdene.

Der er stadig ledige pladser - også på agilityholdene, hvor der både er plads på konkurrence, begynder og let øvede hold.

Der er tillige ledige pladser på unghundeholdet/hvalp fortsætter og rally begynder/øvet holdet, samt øvet/ekspert/champion holdet.

Der er startet et ekstra konkurrence-lydighedshold og et par ekstra agilityhold.

Se alle holdene, træningstider og priser her:

http://garbogaard.com/index.php/arrangementer/holdtyper

(man kan også bladre i de små billeder under det store billede, der skifter på hjemmesiden).

Det har været et travlt forår med en del arrangementer kun HTM konkurrencen med færdighedsprøver fredag d. 22/5 mangler at blive afholdt. Et udendørs agilitystævne og et rallystævne er på tegnebrættet.

Læs mere om alle arrangementerne efterhånden som de kommer på hjemmesiden.

Efter Kristi Himmelfartsferien kommer agilityforhindringerne på græs (udendørs) og derfor er det så muligt at bestille partoutkort, hvor du for 700 kr kan benytte agilitybanen 1 time om dagen (kl.9-16 på hverdage), hvis du har lyst. Kortet gælder indtil 31/8-2015. Desuden kan man også købe partoutkort til hallen på samme betingelser. Læs mere og bestil på hjemmesiden.

Såsnart min sommerferie er fastlagt annonceres de såkaldte sommerkurser - kurser hvor man kan melde sig fra gang til gang og kurser hvor vi fordyber os i agilityhandling - lydighedsprøver - rally-prøver etc. Hold øje med hjemmesiden og facebook.

Vores gildesal/teorilokale har fået en ansigtsløftning i anledning af en konfirmation - det er nu til glæde for alle mine kursister og dem som underviser på Garbogaard, da der nu er whiteboard, projektor og konferencestole i teorilokaler. Køkkenet er nu også udstyret med køleskab og alt i service.

Alt kan lejes på timebasis eller hele dage/week-ender - få et tilbud til netop dit arrangement.

God sommer ønsker

Annette Klink Dalgaard & familie

 

Nye hold er annonceret - lydighedsholdene starter i næste uge - de øvrige hold lidt senere på eftersommeren, men alle hold er tilgodeset i denne sæson :-)

 

Efteråret kommer også til at byde på et arrangement i forbindelse med Annettes 50 års fødselsdag. Man kunne vælge at forbigå det i tavshed, men vi har valgt at holde et åbent hus for at se så mange folk som muligt og samtidigt benytte lejligheden til at holde et åbent hus kl. 14-20, hvor man kan se en status på vores livsprojekt, som det ser ud nu..... og nej, vi er bestemt ikke færdige :-)

Giv en indikation på facebook eller per mail til Annette om du kigger forbi, så der bliver forplejning nok.

 

Agilitybanen går indendørs d. 1/9 (ca.) og alle agilityhold og bookinger af agilityforhindingerne efter denne dato er derfor i hallen. Træningsbanen kan derfor ikke bookes med agilityforhindringer førend vi når til maj måned 2016.

 

Sensommernes nyhedsbrev kan læses her

 

Agilitybanen kommer på rigtigt græs søndag d. 8. Maj: Det betyder at hvis du skal booke agilityforhindringer skal det være indenfor i hallen før denne dato og udenfor på træningspladsen efter denne dato. Banen står så fast udenfor indtil 1. september 2016.

Det betyder også, at når banen lejes udenfor har man pligt til at efterlade den som en rigtig agilitybane til enhver tid.

Idet Garbogaards egne forårshold nu er annonceret betyder det også at der er "frit slag" for booking af hal og træningsbane indtil sommerferien.

Nye forårshold er nu annonceret

Selvom træningen på vinter/forårsholdene stadig er i fuld gang, er de nye forårshold nu også er åbne for tilmelding.

Jeg glæder mig til at starte nye hvalpehold op og selvfølgelig også unghundehold/hvalp fortsætter hold.

Tirsdag d. 12. april kl. 18-20 er der en fælles teoriaften i teorilokalet, hvor klikkertræningsprincipperne gennemgås/genopfriskes - alle Garbogaards kursister er velkomne til denne dag (uden hund).

Der er stadig pladser på konkurrencelydighedshold mandag og tirsdag. Mandag er holdene delt op i klasse 1/2 (hold 1) og klasse 2/3/champion (hold 2). Om tirsdagen (hold 3) har vi lidt af hvert - dog flest klasse 1.

Der er få pladser på agility begynderhold (tirsdage aftener eller søndage) - det er luksushold med få deltagere og 1½ times undervisning. En enkelt plads på luksus agility konkurrencehold er tilgængelig, samt nogle pladser på let øvet, øvet begynder, en enkelt plads på et konkurrencehold.

Nye rallyhold - både begynder/øvet træning og meget øvet/ekspert/champion hold er annoncerede.

Nye dog dancing hold er også planlagt - de slutter dog først efter sommerferien.

Specialholdet - 2 times træning ca. 1 gang om måneden har også en enkelt plads ledig.

Gæstetræning

På alle hold - undtagen agility begynderhold, samt hvalpe/unghundehold - er det muligt at gæstetræne såfremt der er plads og du passer på profilen af holdet. Kontakt Annette direkte for muligheder.

Konkurrencer 2016

2016 er startet lige på og hårdt med annoncering af 4 konkurrencer: en rally aftenkonkurrence d. 19/4, hvor der stadig er et par ledige pladser. Denne konkurrence bliver et studie i toppen af poppen indenfor rally - hele 12 champions er allerede tilmeldt!! I den efterfølgende week-end kører et stort agility-arrangement af stablen: Alle klasser afvikles ved et dobbeltstævne d. 23.-24. April - tilmeldinger modtages pt. kun til venteliste.

Søndag d. 26/6 og lørdag d. 5/11 er der annonceret dog dancing konkurrence med færdighedsprøver. Tilmeldingen er ikke åbnet til disse konkurrencer endnu. Alle konkurrencer er indendørs.

Som noget nyt vil vi prøve at lave et "for sjov" agility arrangement med "hollandsk parstafet" og andre skøre indfald. Sæt et kryds i kalenderen Sankt Hans aften (torsdag d. 23. juni). Det kommer til at være både for øvede og begyndere og helt uøvede - gamle og unge (gælder både hunde og førere). Der afsluttes selvfølgelig med bål og lidt fortæring. Mere information kommer, når vi nærmer os. 

 

Se alle hold her:

http://www.garbogaard.com/index.php/arrangementer/holdtyper

eller bladr i de små billeder under de store skiftende introbilleder.