Det er med stor glæde at jeg kan meddele at Hundeskolen Ophian har fået dispensation til at afholde en godkendt HTM konkurrence med færdighedsprøver, såfremt vi overholder forsamlingsloftet på 50 personer.

Lørdag d. 4. Juli 2020

på Garbogaard - indendørs i uopvarmet hal med kunstgræs

Lille Havelsevej 153

Strølille

3320 Skævinge

 

Dommere er (indtil videre): Elisabeth "Lizza" Fabricius, Jette Porter, Mette Andreassen, Jette Haastrup og Annette Klink Dalgaard

 

 

Tidsplan

De officielle HTM klasser starter kl 9:00 - efter de "godbidsfri" klasser er en præmieoverrækkelse, hvorefter jeg vil bede deltagerne rydde op efter sig selv og tage hjem, hvis de ikke skal deltage i færdighedsprøverne/de uofficielle klasser. Der kan blive begrænset deltagerantal på træningsklasserne, såfremt antallet af personer (ikke hunde) nærmer sig grænsen for tilladt antal forsamlede. 

Efter præmieoverrækkelse afholdes færdighedsprøver, begynderklasser og træningsklasser i 2 ringe. Præmieoverrækkelse for disse klasser efter endt oprydning.

På grund af Covid-19 er det vigtigt at alle holder afstand. Der er håndsprit og handsker til rådighed og der bliver mulighed for at stille hundene i de tilstødende længer, således at der ikke er for mange - for tæt forsamlet i hallen. Vi rengører toiletter imellem de 2 grupper og vi skal bede om at I ikke medtager gæster/familie (skal meddeles ved tilmeldingen, hvis der kommer andre med). Kommer der mange deltagere i de officielle klasser, vil disse også bliver delt op (udfra deltagere/løbske tæver etc, så dette kan ikke meddeles på forhånd)

Klasser udover de officielle (beskrivelse)

Åben klasse:

Den åbne klasse dømmes som en klasse 2 og er for hunde som endnu ikke har bestået klasse 3. Det er HTM eller FS. Klassen bedømmes af 3 dommere, men resultatet registreres ikke. (Reglerne er som DKKs Åben klasse)

Heelwork To Music Begynderklassen:

For hunde som er i klasse 1. En dommer dømmer klassen som en rigtig klasse 1 konkurrence, men legetøj og godbidder er tilladt.

Man får en bedømmelse, medmindre man beder om ikke at få det. Man kan ikke stille op i officiel klasse i samme disciplin som begynderklassen - dog gerne i træningsklassen.

Træningsklasse Åben for alle:

Åben for alle. En dommer observerer deltagerne. Der er ingen bedømmelse/konkurrence i denne klasse.

Godbidder og legetøj er tilladt.

 

Præmie-overrækkelse

Der er præmie-overrækkelse undervejs

 

Diverse

Hunde som ikke gør kan opholde sig i hallen under konkurrencerne - andre må forvises til bilerne eller de tilstødende længer.

HUSK en stol, hvis du vil sidde ned, men forsøg at sidde udenfor og med god afstand.

Man kan opholde sig i teorilokalet, hvor der også er et lille te-køkken. Man skal rydde op efter sig selv!

Tilmelding

Kan ske på Garbogaards hjemmeside under Tilmelding ->Tilmelding til HTM konk (betaling kan ske på dagen)

eller via hundeweb

Tilmelding åbner 9/6-2020

Vi ønsker INGEN indbetalinger ved tilmelding fra Garbogaards hjemmeside før programmet er sendt ud, da det pga forsamlingsbegrænsningen kan være nødvendigt at afvise nogen i den uofficielle klasse (træningsklassen). Men tilmelding er som sædvanligt ellers økonomisk bindende, men betaling kan ske på dagen

Priser:

For første hund: 200 kr pr start/færdighedsprøve (2 kr går til Hundesport Mod Cancer i alle starter)

For anden hund: 175 kr pr start/færdighedsprøve

For tredie+ hund: 165 kr pr start/færdighedsprøve

Træningsklassen: 125 kr pr start (ingen rabat)

Tilmelding er økonomisk bindende, men betaling kan ske på dagen.

Musik

Musikken skal indsendes i mp3 format på mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. inden d. 1/7-2020

Personer i denne samtale