Agilitybanen kommer på rigtigt græs søndag d. 8. Maj: Det betyder at hvis du skal booke agilityforhindringer skal det være indenfor i hallen før denne dato og udenfor på træningspladsen efter denne dato. Banen står så fast udenfor indtil 1. september 2016.

Det betyder også, at når banen lejes udenfor har man pligt til at efterlade den som en rigtig agilitybane til enhver tid.

Idet Garbogaards egne forårshold nu er annonceret betyder det også at der er "frit slag" for booking af hal og træningsbane indtil sommerferien.

Nye forårshold er nu annonceret

Selvom træningen på vinter/forårsholdene stadig er i fuld gang, er de nye forårshold nu også er åbne for tilmelding.

Jeg glæder mig til at starte nye hvalpehold op og selvfølgelig også unghundehold/hvalp fortsætter hold.

Tirsdag d. 12. april kl. 18-20 er der en fælles teoriaften i teorilokalet, hvor klikkertræningsprincipperne gennemgås/genopfriskes - alle Garbogaards kursister er velkomne til denne dag (uden hund).

Der er stadig pladser på konkurrencelydighedshold mandag og tirsdag. Mandag er holdene delt op i klasse 1/2 (hold 1) og klasse 2/3/champion (hold 2). Om tirsdagen (hold 3) har vi lidt af hvert - dog flest klasse 1.

Der er få pladser på agility begynderhold (tirsdage aftener eller søndage) - det er luksushold med få deltagere og 1½ times undervisning. En enkelt plads på luksus agility konkurrencehold er tilgængelig, samt nogle pladser på let øvet, øvet begynder, en enkelt plads på et konkurrencehold.

Nye rallyhold - både begynder/øvet træning og meget øvet/ekspert/champion hold er annoncerede.

Nye dog dancing hold er også planlagt - de slutter dog først efter sommerferien.

Specialholdet - 2 times træning ca. 1 gang om måneden har også en enkelt plads ledig.

Gæstetræning

På alle hold - undtagen agility begynderhold, samt hvalpe/unghundehold - er det muligt at gæstetræne såfremt der er plads og du passer på profilen af holdet. Kontakt Annette direkte for muligheder.

Konkurrencer 2016

2016 er startet lige på og hårdt med annoncering af 4 konkurrencer: en rally aftenkonkurrence d. 19/4, hvor der stadig er et par ledige pladser. Denne konkurrence bliver et studie i toppen af poppen indenfor rally - hele 12 champions er allerede tilmeldt!! I den efterfølgende week-end kører et stort agility-arrangement af stablen: Alle klasser afvikles ved et dobbeltstævne d. 23.-24. April - tilmeldinger modtages pt. kun til venteliste.

Søndag d. 26/6 og lørdag d. 5/11 er der annonceret dog dancing konkurrence med færdighedsprøver. Tilmeldingen er ikke åbnet til disse konkurrencer endnu. Alle konkurrencer er indendørs.

Som noget nyt vil vi prøve at lave et "for sjov" agility arrangement med "hollandsk parstafet" og andre skøre indfald. Sæt et kryds i kalenderen Sankt Hans aften (torsdag d. 23. juni). Det kommer til at være både for øvede og begyndere og helt uøvede - gamle og unge (gælder både hunde og førere). Der afsluttes selvfølgelig med bål og lidt fortæring. Mere information kommer, når vi nærmer os. 

 

Se alle hold her:

http://www.garbogaard.com/index.php/arrangementer/holdtyper

eller bladr i de små billeder under de store skiftende introbilleder.

  • Der er endnu ikke skrevet nogle kommentarer