Februar 2013

Med salget af vores dejlige hus i Nødebo fik vores familie en mulighed for at føre en drøm ud i livet:

at købe en landejendom og få “højt til loftet” – få vores hest i baghaven – og Annette behøver ikke længere at fare fra “Herodes til Pilatus” for at undervise.

Den 1. marts 2013 overtager vi “Garbogaard” – en gammel landejendom fra 1856 med sjæl og masser af historie – og ikke mindst en stor lade, hvor Annette vil etablere Garbogaard Hunde Sport i Hillerød – en videreførelse af Hundeskolen Ophian.

Hundeskolen vil tilbyde undervisning i hvalpetræning, agility, lydighed, rally lydighed og dog dancing og med tiden vil det også være muligt at leje en træningshal med kunstgræs på timebasis.